Paulo Dybala er ikke færdig i Roma endnu.
Der er blevet spekuleret en del i den 32-årige argentiners fremtid med udløb denne sommer, men nu kan spekulationerne lægges i graven, da parterne er blevet enige om at forlænge samarbejdet.
Den nye kontrakt gælder for den kommende sæson til sommeren 2027.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Historien mellem Roma og ’La Joya’ (juvelen, red.) fortsætter. Lad os fortsætte sammen, Paulo, skriver Roma på klubbens hjemmeside.
Dybala kom til Roma fra Juventus i 2022 og har siden spillet 140 kampe for hovedstadsklubben.
45 mål og 30 oplæg står den skadesplagede offensivspiller noteret for.
Paulo Dybala is here to stay 🟡🔴#ASRoma pic.twitter.com/AOMiH0JGTA
— AS Roma English (@ASRomaEN) July 13, 2026

Roma
Serie A

































