Fodbolden er bedre uden VAR.
Sådan lyder vurderingen fra Rosenborg-anfører Markus Henriksen i et interview med TV 2 Norge.
Han har nemlig ikke stor fidus til brugen af VAR i den norske Eliteserie.
- Hvis det kun var op til mig, havde jeg afskaffet det.
- Man når at blive kold, før man ved, om man kan juble eller ej. Det fjerner charmen, lyder det blandt andet fra Henriksen til TV 2 Norge.
Brugen er VAR har ifølge nordmanden været med til at skabe kaos, da der ikke dømmes efter samme linje.
Han forstår dog godt grundlaget for at beholde teknologien i den, når man kigger på de andre ligaer i Europa.
- Jeg er ikke super fan af VAR. Jeg føler, at det dræber selve spilleglæden, men jeg forstår selvfølgelig også, at vi har det, fordi næsten alle andre ligaer har det, udtaler Henriksen til TV 2 Norge.


Rosenborg
Norge Eliteserien

































