18 kampe.
Mere blev det ikke til for Roberto Mancini på posten som landstræner for Saudi-Arabien, der fyrede den 59-årige italiener for nylig.
Ifølge The Athletic er afløseren nu fundet.
Mediet mener at vide, at valget er faldet på den 59-årige franskmand Herve Renard, der senest har været træner for Frankrigs kvindelandshold.
Artiklen fortsætter efter billedet

Renard har tidligere trænet Saudi-Arabien, som han stod i spidsen for mellem 2019 og 2023. Han var blandt andet ved roret, da ørkenstaten noget overraskende slog Argentina 2-1 ved VM i 2022.
Herve Renard har også været cheftræner for blandt andre Zambia, Elfenbenskysten, Marokko og Lille.
Han har to gange vundet Africa Cup of Nations som træner.

Saudi-Arabien

































