Rasmus Nissen Kristensen vender hjem til FC Midtjylland efter lidt mere end otte år i udlandet.
Den danske back kunne ellers være kommet på forskerordning, hvis han var blevet i udlandet i ti år, inden han vendte hjem.
Desuden må man også formode, at hans løn var højere i Frankfurt.
På tirsdagens pressemøde, hvor NK blev præsenteret som FCM-spiller, blev landsholdsbacken spurgt ind til, hvad han økonomisk giver afkald på for at vende hjem.
- Jeg har sgu ikke lavet regnestykket endnu, men som sagt er det en familiebeslutning, så det har ikke været så vigtigt for mig, siger NK.
Artiklen fortsætter efter billedet

Efterfølgende supplerede bestyrelsesformand Claus Steinlein:
- Det er også derfor, at vi er nået i mål, fordi NK har vægtet andre ting højere.
- Han får selvfølgelig stadig en rigtig fin kontrakt i FCM, men når jeg siger, at vi har gået langt for ham, så handler det om, at vi har brugt lang tid på det.
- Vi har brugt mange år på det, og det er eksempelvis, når Søren Bjerg har trænet ham på vores anlæg for nogle år siden, fordi NK var hjemme på ferie.
- Der er rigtig mange i FCM, der har den samme kærlighed til NK, som NK har til FCM. Det er derfor, at det er gået op i en højere enhed.
- Det er mange år og mange mennesker, der har puttet i kurven i forhold til at få NK tilbage.
- Økonomisk har vi strakt os langt for at lykkes, men vi tror på, at det ender med at være en god investering, siger Claus Steinlein.
NK har fået en femårig aftale i FCM.
Forskerordningen giver højtlønnede eller forskere, der rykker til Danmark fra udlandet, en lavere skattesats i op til syv år.

Få Braithwaite hjem til Superligaen
Ugens Suppe | Afsnit 3Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem.
Læs mere
Gør sæsonen sjovere med Super Manager
Sæt dit managerhold og få point for dine spilleres præstationer runde for runde. Kæmp om håneretten mod vennerne og oplev, hvordan selv de kedeligste kampe bliver til noget, du følger intenst.

FC Midtjylland
3F Superliga


































