Verdensmesterskaberne i fodbold 2034 skal afholdes i Saudi-Arabien.
Det står endelig klart, efter oliestaten i Mellemøsten er blevet valgt på en FIFA-kongres.
At Saudi-Arabien bliver værter er ikke den store overraskelse, da de som de eneste havde budt på slutrunden.
Allerede den 31. oktober 2023, da der var deadline for at indgive bud, blev det egentlig bekræftet, at Saudi-Arabien ville blive vært.
Dog skulle buddet gennem officielle procedure, og disse er altså nu gennemført.
Også Australien spøgte i kulissen som mulig vært, men i sidste ende blev der ikke lagt et bud.
Artiklen fortsætter efter billedet

Tilbage i august præsenterede Saudi-Arabien deres plan for afviklingen, hvor hele 15 stadioner blev vist frem. Slutrunden bliver også det første med 48 nationer og bare én vært.
Finalen forventes spillet på King Salman International Stadium i Riyadh, som kommer til at kunne huse mere end 92.000 tilskuere.
Læs mere om alt det her.
Kan blive vinter-VM
Som man så det i Qatar, kan VM i 2034 meget vel blive afholdt om vinteren.
Dette skyldes hovedsageligt de høje temperaturer, som oftest overstiger 40 grader i skyggen i sommermånederne.
Ramadan rammer i 2034 fra 11. november til 10. december, og derfor er der også blevet snakket om, at det muligvis ikke bliver helt samme tidspunkt på året som i Qatar.
Hvis det altså bliver en vinterturnering.
I stedet gættes der på, at VM i 2034 vil blive afholdt allerede i januar.
2030 også vedtaget
Ved samme kongres i Zürich blev det også vedtaget, hvor VM i 2030 skal afholdes.
Her var det på forhånd kendt, at det formentlig ville blive på tre kontinenter og i seks forskellige lande.
Argentina, Uruguay og Paraguay får hver én jubilæumskamp, som skal være med til at åbne turneringen.
Det sker i forbindelse med 100-året for FIFA's VM.
Herefter overtager de egentlige værtsnationer, som bliver Spanien, Portugal og Marokko.
Læs mere om alt det her.

VM
Saudi-Arabien

































