2026-02-25 12:24:00

Dzeko valgte Schalke: Klar på at give afkald på penge

Edzin Dzeko fortæller, at han var klar til at give afkald på penge for at skifte til Schalke 04. Det var desuden ham selv, som tog kontakt til Schalke 04.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

2. Bundesliga - 24. runde

FT

GRF

1 - 1

S04

Edin Dzeko tog et overraskende valg tilbage i januar, da han valgte at tage et skridt ned for at skifte til Schalke 04.

Nu forklarer den erfarne angriber sit valg og afslører, at han faktisk selv tog kontakt til Gelsenkirchen-klubben for at få et skifte på plads.

Dzeko havde brug for at komme væk fra Fiorentina og finde den helt rigtige klub, og det sendte tankerne hen på Schalke 04.

- Vi spillede i Parma. Det var en meget vigtig kamp for Fiorentina mod en nedrykningskandidat. Jeg sad på bænken. Vi var bagud efter første halvleg, og jeg varmede op.

- Få minutter før slutningen lavede træneren endnu en udskiftning, han tog en forsvarsspiller ud og satte en anden ind. Der sagde jeg til mig selv: 'Det her kan ikke fortsætte'.

- Jeg spurgte mig selv, hvad jeg ønskede og hvad jeg havde brug for. Svaret var klart: et følelsesladet stadion, højlydte fans og en klub, der ville tænde mig igen, siger Edin Dzeko ifølge Klix Sport.

Artiklen fortsætter efter billedet

Tyskland 2. Bundesliga -Dzeko valgte Schalke: Klar på at give afkald på penge
Foto: Claudia Greco/Reuters/Ritzau Scanpix

Her kom Dzeko til at tænke på Schalke 04, og derfra gik arbejdet i gang med at få landet en aftale med 2. Bundesliga-klubben.

Han tog derfor kontakt til Nikola Katic, som er hans ven samt forsvarsspiller i Schalke 04, hvilket siden førte til en snak med cheftræner Miron Muslic.

- Fra starten sagde jeg til ham, at penge ikke var vigtige for mig. Jeg havde tilbud, der var langt mere lukrative. Jeg var klar til at give afkald på penge for denne klub.

- Jeg havde brug for et par dage til at tænke over det, men mit hjerte havde allerede besluttet sig, da jeg sendte Nikola en besked.

Siden har Dzeko ikke set sig tilbage, da det er blevet til fire mål og tre assists i fem 2. Bundesliga-kampe.

39-årige Edin Dzeko har kontrakt med Schalke 04 til sommer.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

2. Bundesliga - 24. runde

FT

GRF

1 - 1

S04

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce