Dragan Stojkovic trak sig som serbisk landstræner i midten af oktober.
Nu er afløseren fundet.
Valget er faldet på Veljko Paunović, hvis altoverskyggende mål er at kvalificere stil til VM.
Den 48-årige serber har i første omgang fået en kort kontrakt, der løber til og med VM-slutrunden.
Paunović har senest været ansat hos La Liga-oprykkerne Real Oviedo, hvor han blev fyret tidligere i oktober efter at have siddet i jobbet siden marts og ført klubben op i Spaniens bedste fodboldrække. Tidligere har han trænet Tigres, Chicago Fire og Reading, ligesom han har en fortid som ungdomslandstræner i Serbien.
Hans forgænger Stojkovic tog beslutningen om at trække sig som landstræner efter et nederlag til Albanien, der gjorde, at Serbiens vej til VM ser lidt bøvlet ud.
Artiklen fortsætter efter billedet

Serbien er lige nu nummer tre i deres VM-kvalifikationspulje, som England allerede har vundet.
Albanien er nummer to med et enkelt point ned til Serbien. Begge hold har to kampe tilbage.
Serbien har dog det store problem, at de stadig mangler at møde England på Wembley. Albanien mangler også at møde England. De har dog hjemmebanefordel.
Det betyder med andre ord, at Albanien højst sandsynligt skal snuble to gange, hvis Serbien skal gøre sig håb om at slutte på andenpladsen, der kan ende med at give en VM-billet til sommer.
Se stillingen her.

Slagsmål og splittelse i Real Madrid
Hattrick | Afsnit 78Real Madrid sejler rundt få dage før El Clásico med interne konflikter, disciplinærsager og spillere, der angiveligt har bedt om fri fra træning.
Læs mere

Serbien
VM kval. UEFA



































