2024-01-03 10:55:27

Fischer lander cheftrænerjob i Young Boys FD

Young Boys FD oplyser, at Alexander Fischer er blevet ansat som cheftræner.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Alexander Fischer har landet et nyt cheftrænerjob.

Den tidligere Superliga-profil har tidligere stået i spidsen for Skive IK, og nu skal han styre tøjlerne i Young Boys FD, der spiller i 3. Division.

Det er noget, der vækker glæde hos Holger Kristiansen, som er direktør i klubben.

- Jeg forsøgte faktisk at ansætte Alexander som spillende assistent for to og et halvt år siden, da han stoppede i Viborg. 

- Nu blev det så Skive, der gav Alexander hans første læring som cheftræner. Og den erfaring er jeg sikker på kommer os til god gavn nu, siger Holger Kristiansen til klubbens hjemmeside.

Fischer glæder sig også til at komme i gang med det nye job.

- Jeg har siden min første snak med Holger for to og et halvt år siden, fulgt meget med i klubben og deres udvikling. Jeg synes at ambitionerne og værdierne i klubben stemmer godt overens med mine egne.

- Jeg glæder mig til at være med til at forsætte den positive udvikling og sætte yderligere skub i retningen både på og udenfor banen. Jeg synes der er et rigtig godt potentiale i truppen og ser virkelig frem til at få lært spillerne at kende og begynde arbejdet frem mod sæsonstart, siger Fischer til klubbens hjemmeside.

37-årige Fischer var forbi klubber som Randers FC, Viborg FF og Lyngby Boldklub i sin aktive spillerkarriere. For Randers blev det til 229 optrædener.

Aktuelt er Young Boys FD at finde på ottendepladsen i 3. Division.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce