61,8 millioner kroner.
Sådan lyder årsresultatet før skat i selskabet bag Superliga-klubben Silkeborg IF, Silkeborg IF Invest A/S.
Resultatet er realiseret på baggrund af en omsætning på 93,5 millioner kroner.
Det er en fremgang i forhold til 2023, da omsætningen lå på 71,4 millioner kroner.
Resultatet er kun overgået én gang tidligere - i regnskabsåret 2022, hvor klubben deltog i et europæisk gruppespil.
Artiklen fortsætter efter billedet

Store salg
Det er pokaltitlen, en plads i top-6, europæiske kampe samt spillersalg, der har bidraget til det flotte resultat.
I en pressemeddelelse fremgår det, at de transferrelaterede indtægter sætter rekord.
- Salget af Alexander Lind til italienske Pisa samt en række øvrige spillersalg har gjort, at vi samlet rammer 61,3 millioner kroner i transferindtægter, hvilket er 20,9 millioner kroner mere end i 2023.
- Dertil har det været et stærkt 2024 rent sportsligt. Alt sammenholdt, så er det et tilfredsstillende resultat for Silkeborg IF A/S, siger direktør Kent Madsen i pressemeddelelsen.
Madsen sætter også ord på indeværende regnskabsår.
- I indeværende regnskabsår forventer vi et resultat omkring 0 uden yderligere, væsentlige transferindtægter, lyder det.
Søndag venter en kamp mod Brøndby IF, som afgør, hvorvidt SIF kommer med i mesterskabsspillet. Noget, der også får indflydelse på indeværende regnskabsår.
Hvis Silkeborg IF skal i top-6, kræver det en sejr.
Det opgør fløjtes op klokken 17.00.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Silkeborg IF
3F Superliga






































