EM -36-årige Ilicic til første slutrunde: Svært at beskrive
Foto: Adrian Dennis/AFP/Ritzau Scanpix
2024-06-27 10:09:41
Foto: Adrian Dennis/AFP/Ritzau Scanpix

36-årige Ilicic til første slutrunde: Svært at beskrive

Josip Ilicic fik slutrundedebut for Slovenien i 0-0-kampen mod England. Veteranen var lykkelig efter at have kæmpet med mentale problemer de seneste år. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

EM - 3. runde

FT

ENG

0 - 0

SVN

De seneste par år har været hårde for Josip Ilicic. 

Efter mere end et årti som profil i Serie A blev den slovenske stjerne ramt af mentale problemer i starten af år 2022. 

Det endte med, at Ilicic flyttede tilbage til NK Maribor i hjemlandet, hvor karrieren tog fart i år 2010. 

I den slovenske liga har veteranen genfundet melodien, og i indeværende sæson står han noteret for ni mål og 12 assists på 36 kampe. 

Dette har resulteret i en tilbagekomst til det slovenske landshold, hvor Ilicic tirsdag fik sin slutrundedebut som 36-årig. 

Slovenien formåede at få 0-0 mod de engelske storfavoritter, og efter kampen var Ilicic, der kom på banen til kampens sidste 16 minutter, en lykkelig mand. 

- Det er svært at beskrive denne følelse. Det er en fantastisk ting - især for os spillere og for hele staben og ikke mindst for alle de fans, der var mødt op for at støtte os, siger Ilicic til Sky Italia 

- Det er ikke fordi, jeg er ved at stoppe, men jeg manglende en god afslutning som denne, hvor jeg kan sige, at jeg gav alt for at opnå denne slags kamp og resultat. 

Ilicic har været en del af det slovenske landshold siden hans debut i sommeren 2010, men som bekendt er det aldrig blevet til en slutrundedeltagelse før nu. 

Faktisk var VM i Sydafrika i netop år 2010 seneste gang, hvor Slovenien kvalificerede sig til en slutrunde. 

Her røg man ud i gruppespillet, og deres avancement ved det indeværende europamesterskab er første gang, et slovensk landshold nogensinde er gået videre til knockout-kampene. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

EM - 3. runde

FT

ENG

0 - 0

SVN

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce