Et postbud, en scooter og en omgang tis i et klædeskab.
Alle tre ting er en del af den Sønderjyske-fest, som Janus Blond tager FART PÅ-gutterne, Martin Svensson og Mikkel Beckmann, med til.
Sønderjyske undgik nedrykning, og det kaldte selvfølgelig på en våd aften på det lokale diskotek i Haderslev, Buddy Holly. Efterfesten peakede sent på natten hos Anders Østli.
- Jarl André Storbæk går i gulvet. Fuldstændig. Han ligger på en seng som et kors, og Niels Lodberg og Henrik Hansen tegner et kæmpe moustache med sprittusch i ansigtet på ham, fortæller Janus Blond.
- Så rejser Jarl sig op og trækker lågen op til Østlis klædeskab. Så pisser han derinde, lukker lågen igen og går over og lægger sig til at sove videre.
Artiklen fortsætter efter billedet

Da efterfesten når sin ende, skal spillerne have sent Jarl André Storbæk hjem:
- I Haderslev klokken 6 om morgenen stryger der ikke mange taxaer forbi, men så kommer postbuddet kørende på scooter.
- Så Jarl ryger op på postbuddets scooter og bliver kørt hjem. Det er jo altså et lokalsamfund, det her, lyder det fra Janus Blond i FART PÅ.
Hør hele anekdoten i bold.dk-podcasten FART PÅ her eller i videoen over artiklen.

Sønderjyske

































