En ny tilskuerrekord på en søndag i november måned?
Det lyder ikke som det mest sandsynlige scenarie, men det er alligevel tæt på at blive til virkelighed for Sønderjyske.
Der er nemlig fint besøg, når Brøndby søndag eftermiddag gæster Sydbank Park i Haderslev, og det er noget, der kan få folk på stadion.
Det fortæller Sønderjyske Fodbolds administrerende direktør, Markus Kristoffer Hansen, til Bold.
- Som det ser ud lige nu, forventer vi over 8000 tilskuere. Vi ved, det kan gå stærkt, og vi kan se, at der bliver over ti grader og solskin søndag, selvom vinteren for alvor har ramt os hernede i Sønderjylland.
- Så vi håber, at mange vil købe billetter til kampen, så vi kan slå rekorden og få en fed kamp mod Brøndby.
Artiklen fortsætter efter billedet

Tidligere på sæsonen flirtede de lyseblå med den nuværende tilskuerrekord, da FC København var på besøg i Superligaen.
Det krævede mere end 8.357 gæster, men her manglede man omkring 400 tilskuere for kunne vifte rekord-flaget, og nu er håbet i stedet, at det sker på en novemberdag i Haderslev.
- Sidste gang, vi slog rekorden, var til en kamp, hvor der var frit og åbent for alle, og denne gang er det via betaling, så vi er stolte af, at vi på et tidspunkt uden 25 grader på termometeret kan tiltrække så mange på stadion i fællesskab med Brøndby.
Sønderjyske-direktøren er samtidig ikke i tvivl om, hvad det ville betyde for fodboldklubben, der for bare få år siden lå med et tilskuersnit på lige over 2000.
- Det vil være et kæmpe bevis på, hvor langt vi er nået i Sønderjyske Fodbold i det nye regi. Det ville være et stort øjeblik.
- Selvfølgelig har det en stor betydning, at Brøndby også møder talstærkt op, men vi ved, at mange sønderjyder også vil komme, og så håber vi bare på, at vi kan få skabt en fantastisk kulisse for begge mandskaber.
Opgøret mellem Sønderjyske og Brøndby fløjtes i gang på Sydbank Park søndag klokken 16.00.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Sønderjyske
3F Superliga





































