Tirsdag har 3F Superliga-klubben Sønderjyske bekræftet, at de henter Magnus Jensen i Lyngby.
Det kan du læse mere om her.
Sportschef i Sønderjyske, Casper Daather, glæder sig over købet.
- Vi er glade for og stolte over, at vi kan tiltrække en kapacitet som Magnus Jensen. Han har været en stor profil for Lyngby Boldklub, og vi er meget tilfredse med, at han fremover skal spille sine hjemmekampe på Sydbank Park, siger Casper Daather til klubbens hjemmeside.
- Vi får i Magnus Jensen en fysisk og duelstærk forsvarsspiller, der samtidig har nogle store lederegenskaber. Han er stor og stærk og vil være en trussel på vores dødbolde, og trods sin størrelse er en meget bevægelig spiller, som kan spille fodbold på den måde, som Sønderjyske Fodbold gerne vil spille i 2025.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han kommer med god erfaring og har i flere Superliga-sæsoner kæmpet mange slag for hold, der hele tiden har skulle bokse over egen vægtklasse. Han er en spiller, der har ild i øjnene, og han vil helt sikkert bidrage til vores i forvejen meget stærke kultur. Vi glæder os til at se ham i den lyseblå trøje efter sommerferien.
28-årige Magnus Jensen har tidligere i karrieren spillet for Viborg, Skive og AC Horsens foruden Lyngby. Hans nye kontrakt i Sønderjyske udløber i 2029.
Lyngby skal i næste sæson spille NordicBet Liga.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Sønderjyske
3F Superliga
































