2026-06-02 17:05:00

Saints-boss siger undskyld: Tager det fulde ansvar

I en otte minutter lang video tager Southampton-træner Tonda Eckert nu det fulde ansvar for 'Spygate'.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

- Jeg tager ansvaret for alt, hvad der er sket i den her fodboldklub. Jeg tager ansvaret for alt, hvad der er sket i min trænerstab.

Southampton-træner Tonda Eckert fortsætter i klubben, og nu bryder han tavsheden om den skandale, der kostede en potentiel oprykning til Premier League.

Det sker i en otte minutter lang video, som klubben har delt, hvor cheftræneren lægger sig fladt ned.

- Jeg vil gerne undskylde over for fansene og over for alle, der har rejst med os og støttet os gennem så mange kampe.

- Til dem, der har delt følelserne kamp for kamp, og som har formået at bringe os hele vejen frem til sæsonens sidste kamp.

Artiklen fortsætter efter billedet

Championship -Saints-boss siger undskyld: Tager det fulde ansvar
Foto: Ben Stansall/AFP/Ritzau Scanpix

- Vi skulle have spillet sæsonens største kamp. Jeg undskylder over for spillerne, som har gjort absolut alt, hvad de kunne.

- De har gjort alt i de sidste seks måneder for at bringe den her klub tilbage til der, hvor den hører hjemme. De havde fortjent at spille finalen.

Vil give kontekst
I videoen forklarer Tonda Eckert samtidig, at han er vokset op med et andet regelsæt og en anden kultur, når det gælder overvågning af modstanderne.

Da jeg arbejdede i Italien i mere end fire år, blev alle startopstillinger altid offentliggjort i medierne inden kampene.

Vores træningspas før kampene blev altid overvåget af medierne og af de modstanderhold, vi skulle møde.

Guardiola har også talt om det i sin tid i Bayern München, hvor det var almindelig praksis i Tyskland at overvære træningspas med bevidstheden om, at andre hold gjorde det samme.

- Jeg siger ikke det her for at komme med undskyldninger for, hvad vi har gjort. Jeg vil blot give jer konteksten i forhold til den måde, jeg er vokset op i fodboldverdenen på.

- Jeg er en ung træner, jeg har begået fejl, og jeg tager det fulde ansvar.

Southampton har i forbindelse med tre kampe i løbet af sæsonen spioneret på sine modstandere.

Det endte med at koste dem pladsen i playoff-finalen til Premier League.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce