I Viborg er det ikke ligefrem hverdagskost at have spillere på det danske landshold.
Med lidt god vilje er det tilfældet nu.
Brian Riemer udtog i søndags Thomas Jørgensen til at træne med i tre dage, inden han efter planen rejser hjem efter tirsdagens træning, hvor landsholdet sætter kurs mod Belgien for at møde DR Congo.
Selv om den 20-årige kreatør ikke som sådan er udtaget til landsholdet, vækker det stolthed i Viborg.
- Først og fremmest er det en kæmpe cadeau til Thomas for hans indsats og præstationer hos os, og derudover er det selvfølgelig en anerkendelse af os som fodboldklub, at vi i to år har udviklet på en spiller, der om ikke andet er i spil til at komme på landsholdet.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er vi selvsagt stolte over og rigtig glade for – både på Thomas’ vegne, men også vores egne, at vi kan lokke fodboldspillere hertil, som vi kan udvikle til at komme i betragtning til landsholdet, siger fodbolddirektør Mads Agesen til Bold.
Det gør vel heller ikke noget dårligt for prisen?
- Ja, hvis tilfældet er, at Thomas skal sælges denne sommer, så kan det da godt være, at det er et bevis på, hvor dygtig han er, siger Agesen med et smil.
Er det så tilfældet, at han skal sælges nu?
- Det kunne det sagtens være. Alle kan jo se, at Thomas er på årets hold rundt omkring, og han har bevist sig som en af de bedste spillere i Superligaen, og når man gør det, og samtidig har den alder, han har, så er der jo en historik for, at nogle større klubber synes, det er spændende.
- Jeg tænker da helt sikkert, at Thomas er attraktiv i markedet, og det er jo også vores strategi at udvikle fodboldspillere til et højere niveau. Om det kommer til at ske, det ved jeg ikke, men han har da i hvert fald gjort sig så dygtig, at der helt sikkert er nogle, der kigger på ham, siger Mads Agesen.
Viborg købte Thomas Jørgensen i FC København i 2024, og siden er det blevet til otte mål og 13 oplæg i 68 kampe.
Den talentfulde midtbanespiller har kontrakt til 2028 i VFF.

VM Morgenbriefing: Tyskland kollapser - Holland følger trop
Hattrick | Afsnit 127Tyskland og Holland er færdige ved VM efter to dramatiske straffesparkskonkurrencer.
Læs mere
Gør VM endnu sjovere
Få ekstra spænding i hver eneste VM-kamp med dit eget managerhold. Sæt holdet inden torsdag d. 11. juni kl. 21.00, og gør alt fra åbningskampen til finalen endnu sjovere at følge.
Udfordr venner, kollegaer og familie i jagten på håneretten. Når pointene tikker ind, bliver selv de sene gruppekampe umulige at slukke for.

Viborg FF
3F Superliga
Danmark





































