Tidligere på tirsdagen blev Stanislav Lobotkas agent Branislav Jarusek citeret vidt og bredt i flere italienske og slovakiske medier.
Årsagen var, at agenten ifølge medierne gav udtryk for, at et skifte kunne komme på tale for Lobotka på grund af Contes 'ekstremt krævende træningsmetoder.'
Men nu maner Jarusek til ro.
I et interview med Radio CRC fortæller han, at citaterne blev taget ud af kontekst, mens han også forsikrer, at Lobotka er meget tilfreds med at have Conte som træner.
- Jeg blev meget overrasket, for udtalelserne blev fuldstændig taget ud af kontekst, forsikrede repræsentanten.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er rigtigt, at jeg er med i en podcast i Slovakiet, hvor vi taler om landsholdet og forskellige spillere. I det afsnit talte jeg meget positivt om Lobotka.
- Mod slutningen sagde jeg, at det kan være hårdt at arbejde under Antonio Conte, fordi han er en meget krævende træner, men jeg tilføjede, at det er positivt, for han er en vinder. Jeg jokede så med, at Lobo måske bliver træt og beder mig om et klubskifte til sommer - men det var tydeligvis en spøg.
- Alle i podcasten forstod, at det var for sjov, for jeg er jo hans agent, og for mig er enhver transfer en 'handel'. Enhver, der har hørt podcasten på originalsproget, ville vide, at det var ment som en joke.
- Jeg kan også forsikre, at alle ved, at Conte er som en far for Lobotka, og det forhold vil aldrig ændre sig. Jeg er sikker på, at de sammen kommer til at vinde mange flere trofæer, siger Jarusek.
30-årige Lobotka, der har en fortid i FC Nordsjælland, har kontrakt i Napoli til 2027 med optionen for yderligere et år.


SSC Napoli
Serie A



































