2026-04-22 22:30:00

Medie: Maresca forhandler med Napoli

Tuttomercatoweb skriver, at Enzo Maresca og Napoli har mødtes flere gange i denne uge om et fremtidigt trænerjob i Serie A-klubben. Han er angiveligt interesseret i at tage over, såfremt Antonio Conte stopper til sommer. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 34. runde

fredag 24. apr

NAP

vs

CRE

Antonio Conte har lidt over et år tilbage af sin kontrakt i Napoli.

Ifølge Tuttomercatoweb er klubben og Conte uenige om en eventuel kontraktforlængelse, hvilket betyder, at den rutinerede træner allerede til sommer kan forlade Serie A-klubben.

Mediet erfarer desuden, at Napoli har en konkret kandidat i kikkerten: Enzo Maresca.

Han har stået uden trænerjob siden fyringen på nytårsdag i Chelsea, og han er angiveligt interesseret i jobbet i Napoli.

Ifølge mediet har Marescas bagland og repræsentanter fra Napoli i løbet af ugen haft møder om en mulig aftale.

Artiklen fortsætter efter billedet

Serie A -Medie: Maresca forhandler med Napoli
Foto: Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix

Her har der været positive tilbagemeldinger fra Maresca, og derfor betragtes han som en af de primære kandidater til at afløse Conte.

Italieneren afventer dog situationen i Manchester City, som også meldes interesseret i Maresca.

Han var assistenttræner for Pep Guardiola i Manchester City i 2022/23-sæsonen og havde inden da fungeret som træner for klubbens U23-hold.

Hans eneste tidligere trænerjob i Serie A var hos Parma, hvor han stod i spidsen for holdet i blot 14 kampe i 2021.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 34. runde

fredag 24. apr

NAP

vs

CRE

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce