Rasmus Højlund blev den helt store helt, da Napoli søndag aften vandt 2-1 over Genoa i Serie A.
Den danske landsholdsangriber scorede således det afgørende mål og fortsatte den flotte form for de italienske mestre.
Alligevel var der en smule malurt i bægeret undervejs i opgøret.
Både Stanislav Lobotka og Matteo Politano måtte nemlig lade sig udskifte med skader, og nu melder Napoli ud om duoen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Undersøgelserne viste, at Lobotka har pådraget sig en forstrækning i højre lårmuskel, mens Politano har fået en forstrækning i højre ballemuskel, lyder det på klubbens hjemmeside.
Klubben skriver ikke, hvor længe man må undvære de to spillere.
Napoli indtager i skrivende stund førstepladsen i den italienske Serie A.
Næste opgave er Torino på udebane den 18. oktober klokken 18:00.

SSC Napoli
Serie A



































