St. Pauli forlænger med Connor Metcalfe.
Den australske midtbanespiller stod til at have udløb med Hamborg-klubben om under et år, men nu er de to parter altså blevet enige om en forlængelse.
Bundesliga-oprykkerne melder intet om længden på den nye kontrakt, men Metcalfe fortæller i forbindelse med offentliggørelsen, at han ser frem til de kommende år i St. Pauli.
- Efter godt to år i Hamborg og i FC St. Pauli kan jeg sige, at jeg føler mig hjemme her. Frem for alt er jeg det helt rigtige sted set fra et sportsligt perspektiv.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi har et fantastisk hold, som jeg kan udvikle mig rigtig godt på, og med Bundesliga-sæsonen har vi en ekstremt spændende opgave foran os.
- Derfor stod det klart for mig, at jeg ville være en del af denne gruppe og denne klub i de kommende år, siger Metcalfe.
Australieren har spillet 65 kampe for Pauli.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
St. Pauli
Bundesliga


































