Sunderland-fansene kan godt begynde at finde popcornene frem.
Dokumentarserien Sunderland Til I Die vender nemlig tilbage med en tredje sæson, hvor det helt store fokus er klubbens oprykning til Championship.
Det bekræfter produktionsselskabet bag serien Fulwell 73 over for ITV.
Leo Pearlman, der er partner i produktionsselskabet, fortæller, at sæson tre blot kommer til at bestå af to afsnit, som zoomer helt ind på den begivenhedsrige sæsonafslutning.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det bliver to episoder, som fokuserer på den utrolige sæsonafslutning med playoff-semifinalerne og playoff-finalen mod Wycombe på Wembley.
Første sæson af Sunderland Til I Die udkom i 2018 og her kunne seerne følge klubben i frit fald, da de skuffede fælt og rykkede fra Championship og ned i League One.
I anden sæson var klubben tæt på at sikre oprykning til Championship, men det glippede i sidste ende.
Det er endnu ikke bekræftet, hvornår sæson tre lander på Netflix.

Sunderland
Championship






































