2026-05-10 15:58:41

Matchbold til AGF: FCM snublede i Farum

AGF kan søndag aften sikre sig det danske mesterskab, efter FC Midtjylland og FC Nordsjælland spillede 0-0 på Right to Dream Park. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 31. runde

FT

FCN

0 - 0

FCM

Værsgo, AGF.

FC Midtjylland knækkede under presset i Farum og måtte nøjes med 0-0 mod FC Nordsjælland, hvilket sendte en matchbold af guld mod AGF.

Allerede fra kampens begyndelse var det tydeligt, hvem der var bedst.

Hjemmeholdet kørte rundt med midtjyderne på kunstgræsset i Farum, og i løbet af de første tyve minutter var både Ibrahim Adel og Caleb Yirenkyi tæt på at bringe FCN i front.

Mike Tullbergs mandskab virkede nærmest paralyseret og var særdeles passivt, mens FC Nordsjællands offensiv igen og igen pressede på.

Efter lidt over en halv time fik Edward Chilufya dog FCM’s første reelle mulighed, men afslutningen var ikke skarp nok og strøg over målet.

To minutter senere gik det så rigtig stærkt i den anden ende, og FCM-keeper Elias Olafsson var tvunget ud i en vild trippel-redning til stor ærgrelse for tilskuerne på Right to Dream Park.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Matchbold til AGF: FCM snublede i Farum
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Ibrahim Adel fik muligheden i første omgang, inden Lamine Sadio sendte en afslutning afsted, men den islandske målmand var skarp på stregen.

Kort før pausen var Olafsson igen tvunget ud i en god redning, da en velspillende Prince Junior sendte et skud afsted.

248213
Elias Olafsson gjorde, hvad han kunne for at holde FCM inde i opgøret med et hav af store redninger. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Drama til det sidste
Der skulle derfor tales med store bogstaver i FC Midtjyllands omklædningsrum i pausen, og Mike Tullberg reagerede også prompte ved at foretage to ændringer fra anden halvlegs start.

Edward Chilufya og Aral Simsir blev sendt på bænken, mens Junior Brumado og Valdemar Byskov skulle forsøge at ændre kampbilledet for midtjyderne.

Netop indskiftede Brumado skulle kun bruge et par minutter på banen, før han testede Andreas Hansen, men afslutningen sad lige i hænderne på FCN-keeperen.

Men derfra var det igen hjemmeholdet, der pressede på i jagten på at få den sejr, der ville sikre dem bronzemedaljen.

Efter en times spil diskede Elias Olafsson igen op med en god redning, da Ibrahim Adel nemt tog et træk forbi en svag spillende Philip Billing, inden FCM-keeperen fik handskerne på afslutningen.

I stedet var det indskiftede Mikel Gogorza, der få øjeblikke senere fik en gylden mulighed for en overraskende FCM-føring, men den unge kantspiller kiksede i afslutningsøjeblikket.

Midtvejs i anden halvleg var FC Nordsjælland igen tæt på at komme på tavlen af to omgange, men Elias Olafsson stod igen i vejen og holdt midtjydernes gulddrømme i live.

Der var derfor lagt op til en dramatisk afslutning på opgøret, hvor FCM desperat ville jagte sejren og de tre livsvigtige point.

248214
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Og med et kvarter igen var det lige ved at ske.

Efter en omstilling endte bolden til sidst for fødderne af Junior Brumado, der fra kanten af feltet hamrede bolden på undersiden af overliggeren.

FC Nordsjælland undgik dermed akkurat at komme bagud, men det var et varsel om, at midtjyderne bestemt ikke havde givet op endnu.

Herfra bølgede opgøret frem og tilbage, og med ti minutter tilbage var Runar Norheim tæt på at blive den store helt, men Elias Olafsson kom flot ud af sit mål og forhindrede igen en FCN-scoring.

Der var dermed drama til det sidste, men ingen af mandskaberne formåede at score.

0-0-resultatet betyder, at AGF med en sejr på Brøndby Stadion vil sikre sig guldet og klubbens første danske mesterskab i 40 år. 

Du kan følge dramaet på Vestegnen live på Bold.

Podcast Cover

Slagsmål og splittelse i Real Madrid

Hattrick | Afsnit 78

Real Madrid sejler rundt få dage før El Clásico med interne konflikter, disciplinærsager og spillere, der angiveligt har bedt om fri fra træning. 

Læs mere
-15:12

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 31. runde

FT

FCN

0 - 0

FCM

Annonce

44 kommentarer

Se kommentarer
Annonce