2024-04-16 18:03:05

Agent tordner mod svensk avis: Det er ærekrænkende

Den svenske agent Hasan Cetinkaya vil lægge sag an mod Expressen, efter at avisen bragte en afsløring om, at hans firma havde forbindelser til det kriminelle miljø i Sverige. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

- Jeg vil anmelde dem for ærekrænkelse. 

Stjerneagenten Hasan Cetinkaya tager bladet fra munden. Han er alt andet end tilfreds med de afsløringer, som Expressen og Fotboll Sthlm rullede ud i sidste uge. 

Afsløringerne omhandlede, at Cetinkayas agentfirma HCM Sports Management skulle have forbindelser til det kriminelle miljø i Sverige. 

En påstand, som hovedpersonen slet ikke kan nikke genkendende til. Derfor vil han nu lægge sag an mod Expressen.

- Jeg har ansat advokater. Jeg vil anmelde dem for ærekrænkelse, og jeg vil også anmelde dem via mine advokater til Medieombudsmanden, siger Cetinkaya og forklarer. 

- Hvis nogen laver en kriminel artikel om mig, skal jeg kunne anmelde det. Det er en ret en svensk statsborger har, siger agenten til Fotbollskanalen. 

Hasan Cetinkaya har blandt andre Mohamed Daramy, Jens Stryger Larsen og Andreas Maxsø i sin stald. 

Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce