Sverige har søndag foretaget to ændringer i truppen.
Isak Hien er karantæneramt, mens Victor Lindelöf blev skadet, og derfor har Jon Dahl Tomasson peget på 28-årige Henrik Castegren fra Sirius og fire år yngre Gustaf Lagerbielke, der er udlejet til Twente fra Celtic.
Især udtagelsen af højrebacken Castegren har overrasket på den anden side af Øresund.
Jon Dahl forklarer nu, hvorfor valget faldt på Sirius-spilleren.
- Han var ikke på Mallorca, da vi ringede, men var straks klar til at hjælpe holdet, siger den svenske landstræner grinende, inden han fortsætter:
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg ved ikke, om han blev overrasket, men jeg tror, han var glad og stolt.
- Henrik er rigtig god til at holde bolden på holdet. Han er også meget god til at spille bolden fremad, siger Jon Dahl Tomasson ifølge FotbollDirekt.
Castegren står noteret for en enkelt A-landskamp for Sverige. Den fandt sted i starten af 2024, da Alexander Tengryd var midlertidig svensk landstræner.
Sverige spiller tirsdag årets sidste landskamp, når de tager imod Aserbajdsjan hjemme i Stockholm.


Sverige

































