





Det kunne ikke været gået meget bedre for Sverige.
Graham Potters mandskab åbnede VM ved at udradere Tunesien, som man besejrede med hele 5-1.
Det kommer efter en hård periode, hvor man ikke helt har vist, hvor det svenske mandskab står.
I den forbindelse har Bold taget en snak med Johan Dolck Wall, der er journalist for Expressen.
- Efter så lang tid med Jon Dahl Tomasson fik vi playoff-kampene under Graham Potter, og der så det okay ud, men det var heller ikke super præstationer.
- Men til træningskampene mod Grækenland (remis, red) og Norge (nederlag, red) røg forventningerne ret langt ned.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Så inden den her kamp var svenske fodboldfans meget usikre på, hvad de skulle forvente.
På trods af usikkerhederne gik VM-premieren godt for svenskerne, og nu står man pludselig et helt andet sted.
- Det har virkelig rykket noget ved troen.
- Folk snakker allerede om den magiske sommer i 1994, hvor Sverige fik bronze. Der var man også langt fra at være medaljefavoritter.
- Men nu drømmer folk, og sådan er fodbold jo bare, siger han.
Isak og Gyökeres
Sveriges altoverskyggende våben er deres offensiv.
På papiret ser det sprængfarligt ud med både Alexander Isak og Viktor Gyökeres, der spiller for henholdsvis Liverpool og Arsenal.
Og netop de to er også nogle af dem, der fylder allermest i det svenske.
Den snak er ikke blevet mindre, selvom begge angribere strålede mod Tunesien.
- Det er ret interessant. Det er lidt som om, at man havde glemt Alexander Isak før det her mesterskab, fordi han har haft en dårlig sæson i Liverpool.
- Man vidste heller ikke, hvilken forfatning han ville være i, og at han så gør det så godt i den første kamp, gør også, at forhåbningerne er steget.
- Mange havde nok tænkt, at han skulle spille sig lidt ind i turneringen. Så det ses som en positiv overraskelse.
- Det har også været lidt snak om, at samarbejdet mellem de to skal blive bedre. Og det er selvom, at de begge scorede og assisterede.
- Så det siger også lidt om kravene og forventningerne til holdet og stjernerne, fortæller han afslutningsvist.
Sveriges næste kamp er mod Holland. Den kamp spilles lørdag aften.

Make VM Great Again: Så er vi i gang!
Drømmeklubben | Afsnit 2De første VM-kampe er blevet spillet, og Drømmeklubben vender hele molevitten med flere nye favoritter i blandt.
Læs mere
FIFA VM
Sverige




































