Sydkorea fik en glimrende start på VM, da Tjekkiet blev besejret.
Uden for banen har sydkoreanerne dog fået en rodet start på slutrunden. Det startede, da Football Asian kunne fortælle, at nogle journalister fra netop Sydkorea var blevet afsløret i at håne Heung-min Son.
Det skulle være sket efter en træningssession i Guadalajara, hvor flere journalister kritiserede Sons manglende militærtjeneste.
Den sydkoreanske stjerne fik nemlig en undtagelse i 2018, der betød, at han ikke behøvede at gennemgå den normale militærtjeneste i landet. Undtagelsen blev givet på baggrund af Sydkoreas sejr ved Asian Games.
Journalisternes kritik af Son blev optaget og er siden blevet delt. Det sydkoreanske fodboldforbund finder det stærkt kritisabelt og har udgivet en udtalelse, hvor de tager afstand fra mediefolkenes kommentarer.
- Med en følelse af ansvar for at repræsentere Sydkorea på den globale scene ved VM gør spillerne deres bedste for at gengælde folkets støtte og forventninger.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Den nylige lækage af upassende samtaler mellem nogle mediefolk på et træningssted forårsagede dog et chok og en skuffelse for holdet.
- Vi respekterer journalisternes arbejde og mediernes rolle, men vil fortsat prioritere beskyttelsen af truppen og stræbe efter at skabe et sundt mediemiljø.
På denne baggrund har spillerne valgt at boykotte den sydkoreanske presse ved VM.
Læs hele fodboldforbundets statement her.
Sydkoreas næste VM-kamp er mod Mexico.

Make VM Great Again: Så er vi i gang!
Drømmeklubben | Afsnit 2De første VM-kampe er blevet spillet, og Drømmeklubben vender hele molevitten med flere nye favoritter i blandt.
Læs mere
FIFA VM
Sydkorea




































