Douglas Costas tid i den australske klub Sydney FC er ovre.
Den 35-årige brasilianers kontrakt er blevet ophævet i klubben et år før tid efter gensidig aftale.
- Løbende juridiske og personlige forhold i hans (Costas, red.) hjemland har forhindret brasilianeren i at rejse (til Australien, red.).
- På trods af at have fået over to måneders frist til at løse disse problemer, har Costa informeret Sydney FC om, at der ikke er nogen ende i sigte, meddeler klubben på sin hjemmeside i forbindelse med ophævelsen af aftalen.
Douglas Costa kom til den australske klub i 2024.
Den tidligere Bayern München-spiller nåede at notere sig for seks mål og otte oplæg i 25 optrædener i Australien.
Sydney FC tager hul på nye sæson af A-League den 17. oktober, men det bliver altså uden Douglas Costa i truppen.


Sydney FC
A-League

































