Thomas Thinggaard lander et nyt job på Færøerne.
Danskeren skal nemlig været cheftræner for TB Tvøroyri, som spiller i den bedste række.
Det bekræfter formand André Dalfoss til Bolt.fo. Ifølge mediets oplysninger tiltræder Thinggaard 8. juni og har skrevet kontrakt for resten af sæsonen.
Med skiftet vinker Thinggaard farvel til dansk fodbold og Vendsyssel, hvor han siden sommeren 2024 har været en del af trænerteamet.
Thinggaard kender allerede færøsk fodbold ganske godt. Han har en fortid som ungdomslandstræner for netop Færøerne.
TB Tvøroyri er efter 11 spillerunder på sidstepladsen i den bedste færøske række.
Thomas Thinggaard har en fortid i klubber som Sønderjyske, Middelfart, AC Horsens og HIK.


TB Tvøroyri
Betrideildin





























