2021-11-09 17:59:23

Conte forsvarer høj løn: Mit arbejde er i top

Antonio Conte mener, det er rigtigt, at Tottenham betaler ham en høj løn, da italieneren ifølge ham selv gør et stykke arbejde i topklasse.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Tottenham ansatte for nylig Antonio Conte som afløser for Nuno Espirito Santo, og den tidligere Inter-, Chelsea og Juventus-træner går næppe sulten i seng.

Ifølge La Gazzetta dello Sport tjener Conte 18 millioner euro om året i Spurs, hvilket svarer til 134 millioner kroner.

Tottenham-manageren forholder sig ikke til de konkrete beløb, men han mener generelt, at en høj løn er helt på sin plads.

- Er min løn ved at sprænge banken? Jeg synes, at slaget – et stort slag – er lavet af, hvem end der tager mig.

- Man gør sit arbejde, og det er rigtigt, at man gør det godt. Jeg gør mit på toppen, og det er rigtigt, at de betaler mig, siger Conte ifølge Fotball Italia i tv-programmet Le Iene.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Conte forsvarer høj løn: Mit arbejde er i top
Foto: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix

Det engelske medie Express har tidligere erfaret, at Pep Guardiola er Premier Leagues bedst lønnede manager med en årsløn på omkring 175 millioner kroner.

Tilbage i Tottenham sigter Antonio Conte efter top fire i England og europæisk succes.

- At komme i top fire bliver en udfordring. Premier League er virkelig hård, men vi vil gøre vores bedste i hver gang og også gøre det godt i Conference League, siger Conte, som må se sit mandskab på en øjeblikkelig niendeplads.

Tottenhams næste kamp er hjemme mod Leeds i Premier League den 21. november.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

16 kommentarer

Se kommentarer
Annonce