2023-11-20 16:06:35

Tidligere AGF-talent forlader svensk klub

Det tidligere AGF-talent Kasper Thiesson Kristensen forlader Superettan-klubben Trelleborgs FF, når hans kontrakt udløber ved årsskiftet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Efter knap tre år som førstemålmand i Trelleborgs FF i Superettan forlader den 24-årige danske målmand Kasper Thiesson Kristensen klubben, når hans kontrakt udløber ved årsskiftet. 

Det bekræfter klubben på sin hjemmeside.

- Jeg vil gerne takke alle i og omkring klubben for mine tre år her. Jeg har haft en god tid i klubben og vil helt sikkert følge med i fremtiden, siger Kasper Thiesson Kristensen.

- De sportslige resultater har ikke været, som vi har ønsket os, men jeg håber og tror, ​​at klubben går en god tid i møde, siger han til klubbens hjemmeside.

Artiklen fortsætter efter billedet

Superettan -Tidligere AGF-talent forlader svensk klub
Foto: Björn Sandberg

Også Trelleborgs sportsdirektør, Salif Camara Jönsson, sætter et par ord på danskerens exit.

- Kasper har været en sikker sidste skanse i sine år i TFF, men nu følte vi begge, at det var tid til en forandring. 

- Jeg ser frem til at følge ham i fremtiden og ønsker ham alt det bedste i hans kommende klub, siger han.

Han nåede 77 kampe i sin tid i det svenske, efter skiftet fra AGF, hvor blot nåede seks kampe på førsteholdet.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce