74-årige Faouzi Benzarti er blevet fyret fra jobbet som Tunesiens landstræner.
Det står klart efter en skuffende oktober-kampagne, hvor det over to opgør mod Comoerne bare blev til ét point i Africa Cup of Nations-kvalifikationen.
Faouzi Benzarti havde ellers bare været ansat siden sommer, og de første to kampe i september blev vundet mod Madagaskar og Gambia.
De fire kampe under Faouzi Benzarti har været uden FC Københavns Elias Achouri og den tidligere Brøndby-spiller Anis Ben Slimane, som begge ikke har været udtaget.
Artiklen fortsætter efter billedet

Trænerveteranen med tunesisk pas er dermed færdig i jobbet, som han også to gange tidligere har besiddet.
Aldrig har han dog været ansat i mere end fem kampe.
Til november har Tunesien stadig gode kort på hånden for videre avancement til slutrunden, da de topper gruppe A med syv point efter fire kampe.
Her møder tuneserne igen Gambia og Madagaskar.

Tunesien
African Nations Kvalifikation































