



UEFA har straffet Tyrkiets landsholdshelt Merih Demiral med to spilledages karantæne, efter at han lavede en jubelscene med et politisk budskab i tirsdagens sejr over Østrig.
Straffen har skabt postyr i Tyrkiet, hvor ministeren for sport, Osman Askin Bak, tager bladet fra munden og lader frustrationerne få afløb i et opslag på X.
Her gør han det fuldkommen klart, at nationen tager afstand fra UEFA's straf, som man vil kæmpe for at få ændret.
- Vi fordømmer UEFA's uretfærdige og forudindtagede beslutning, som ikke har noget juridisk grundlag, og som vi anser for værende rent politisk.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi fortsætter med at kæmpe for vores rettigheder gennem juridiske midler mod denne dobbeltmoral, der anvendes mod vores land og vores landsholdsspiller Merih Demiral, skriver ministeren.
Flere tyrkiske medier mener at vide, at det tyrkiske fodboldforbund har appelleret UEFA's beslutning til den internationale sportsdomstol (CAS).
Demiral fik straffen, fordi han ifølge UEFA overtrådte de grundlæggende regler for anstændig opførsel, da han efter sin anden scoring mod Østrig lavede en hilsen, hvor han med begge hænder formerde ulveører.
Dette er blevet tolket som politisk, da det er håndtegn, som den højre nationalistiske gruppe i Tyrkiet 'De Grå Ulve' bruger.

EM
Tyrkiet





































