Tyrkisk fodbold er tirsdag blevet ramt af en trist nyhed.
Den tidligere topspiller Ersen Martin er afgået ved døden kun 44 år gammel.
Det har fået et hav af tyrkiske klubber til at melde sig på banen for at tage afsked med Martin, mens det tyrkiske fodboldforbund ligeledes har sagt farvel.
- Vi har med dyb sorg erfaret, at Ersen Martin, en af de værdifulde spillere i tyrkisk fodbold og tidligere spiller på vores landshold, er gået bort.
- Må Gud forbarme sig over den afdøde Ersen Martin; vi kondolerer til hans sørgende familie, slægtninge og hele sportssamfundet, skriver forbundet på X.
Martin er faktisk født i Tyskland, hvor han også startede karrieren for FC Nürnberg tilbage i slutningen af 1990´erne.
Artiklen fortsætter efter billedet

Siden nåede den tidligere angriber forbi klubber som blandt andre Besiktas, Trabzonspor, Sivasspor, Kasimpasa og Recreativo Huelva i spansk fodbold.
Ersen Martin nåede dog blot kun tre kampe for landsholdet.
Martin blev tidligere ramt af et hjerteanfald grundet en blodprop, så han måtte gennem en operation.
Siden har han kæmpet med helbredet, skriver flere tyrkiske medier, heriblandt bein sports.
Det er ikke oplyst, hvorfor Ersen Martin er gået bort.
Eski futbolcumuz Ersen Martin’in vefat ettiğini derin bir üzüntüyle öğrenmiş bulunuyoruz.Ersen Martin'e Allah’tan rahmet, ailesine, yakınlarına ve Türk spor camiasına başsağlığı diliyoruz. pic.twitter.com/WkdJ68XU9i
— Beşiktaş JK (@Besiktas) March 19, 2024

Tyrkiet





































