2026-07-03 23:56:36

Klopp bekræfter landsholdsinteresse: Jeg er klar

Jürgen Klopp bekræfter, at der er dialog med det tyske fodboldforbund om landstrænerposten.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Julian Nagelsmanns tid som landstræner for Tyskland er slut.

Det bekræftede det tyske fodboldforbund tidligere fredag.

DFB oplyser, at en enstemmig bestyrelse har besluttet at ophæve kontrakten med landstræneren. Allerede torsdag bad Nagelsmann selv om at blive fritstillet.

I samme forbindelse har forbundet overraskende nævnt Jürgen Klopp som en mulig afløser.

Klopp bekræfter nu, at der er dialog med forbundet om rollen.

- Ja, jeg kan bekræfte, at der er samtaler. Det gik ret hurtigt. Julian trådte tilbage. DFB leder efter en afløser, og de har taget kontakt til mig. 

Artiklen fortsætter efter billedet

FIFA VM -Klopp bekræfter landsholdsinteresse: Jeg er klar
Foto: Hannah Mckay/Reuters/Ritzau Scanpix

- Om, hvad der stadig mangler at falde på plads: Tid. Jeg er stadig under kontrakt med Red Bull. Jeg har gjort det klart, at jeg er interesseret i samtalerne. De bliver intensive, for det handler ikke kun om at overtage efter Julian Nagelsmann, siger han ifølge Magenta TV.

- Jeg skal også tale med Oliver Mintzlaff. Han er min arbejdsgiver. Vi har allerede været inde på emnet et par gange. Jeg går ud fra, at han ikke vil stå i vejen. Jeg har været der i 19 måneder, og det har været en intens tid. Jeg er klar. 

- Når først samtalerne går i gang, begynder tankerne at køre. Vi er nødt til at ændre tingene grundlæggende.

Jürgen Klopp forlod Liverpool i 2024 efter ni år, hvorefter han har fået en rolle som sportsdirektør i Red Bull-koncernen.

Tyskland røg ud af det igangværende VM efter straffesparkskonkurrence mod Paraguay allerede i 1/16-finalen.

Podcast Cover

VM Morgenbriefing: Portugal reddet i overtiden

Hattrick | Afsnit 133

Portugal overlevede nattens helt store drama mod Kroatien, Spanien fortsatte de stærke takter, og Schweiz bookede også billetten til ottendedelsfinalerne.

Læs mere
-7:38

Annonce
Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce