Union Berlin er på jagt efter en ny cheftræner.
Fredag blev Bo Svensson fyret efter blot 179 dage ved roret i Bundesliga-klubben fra den tyske hovedstad.
Ifølge Kicker kan André Breitenreiter komme i spil til at afløse danskeren.
Mediet mener at vide, at en intern afløser for Svensson slet ikke er på tale, da man søger mere rutinerede kræfter.
51-årige André Breitenreiter har senest været træner for Huddersfield, hvor han blev fyret i maj, men har også erfaring fra blandt andre Hoffenheim, Zürich og Schalke 04.
Artiklen fortsætter efter billedet

Breitenreiter har en fælles fortid med Unions sportsdirektør, Horst Heldt, som havde samme rolle i Schalke, da Breitenreiter var cheftræner i klubben.
Ifølge Kicker har de to tyskere siden da været i jævnlig kontakt og udvekslet ideer.
Steffen Baumgart, der blev fyret i HSV for nylig, har også været nævnt af flere tyske tv-eksperter som en mulig afløser for Svensson, men ifølge både Kicker og Bild er det særdeles urealistisk.
Union Berlin indtager Bundesligas 12. plads.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Union Berlin
Bundesliga
































