

Vancouver Whitecaps fik en afklapsning i klubbens historiske finale i CONCACAF Champions Cup, da Jesper Sørensens tropper tabte hele 5-0 til mexicanske Cruz Auzl.
Efter kampen mødte den danske træner pressen, og han var tydeligt præget efter finalenederlaget.
- Jeg vil starte med at sige tillykke til Cruz Azul – de fortjente sejren.
- Vi kom med håb, inspiration og ambitioner, men det er klart, at vi nu er skuffede. Vi lykkedes ikke med at levere en præstation, der var god nok til at ryste et så stærkt hold som Cruz Azul.
- Sådan er det nogle gange. Fodbold på dette niveau kan være brutalt, og hvis man ikke præsterer, når det gælder, bliver det svært. Jeg har lidt ondt af spillerne, fordi de har gjort det så godt, og ambitionen var at vinde og spille sæsonens bedste kamp - men vi gjorde nok det modsatte, lød det ifølge klubbens egne sociale kanaler.
Det var Vancouver Whitecaps første CONCACAF Champions Cup-finale nogensinde.
Du kan læse om kampen her.


Vancouver Whitecaps
CONCACAF Champions League































