Efter 6,5 år i Vanløse har Simon Pedersen valgt at stoppe i Vanløse IF.
Det markerer samtidig afslutningen på karrieren. Den 26-årige spiller har lagt støvlerne på hylden.
Simon Pedersen er stolt af sin tid i Vanløse, hvor han har været med til at udvikle klubben i en positiv retning. Det er sket i en tid, hvor divisionsfodbolden har udviklet sig markant.
Alligevel vækker det følelser, at det nu er slut.
- Det føles meget underligt og vemodigt. Men det er også en velovervejet beslutning, og føles som det rigtige for mig nu. Vanløse har betydet rigtig meget for mig, og gør det stadig. De seneste 6,5 år har VIF føltes som et hjem for mig. Et sted hvor jeg altid har været velkommen. Det håber jeg, at jeg stadig vil være fremover, selvom det er på tribunen i stedet for banen, siger Simon Pedersen til Vanløses IF's Facebook og fortsætter.
- Jeg vil gerne sige en dybfølt tak til alle i omkring klubben for at bidrage til alt det VIF har givet mig de sidste mange år. Det gælder trænere, holdledere, fysioterapeuter, frivillige, fans, og selvfølgelig holdkammerater. VIF vil altid føles som et hjem for mig, og det skyldes alle de gode mennesker der er og har været i klubben gennem årene. Tusind tak.
Simon Pedersen kommer nu til at gå over til en mere 'almindelig' hverdag, hvor al tiden ikke bliver brugt på fodbold.


Vanløse
CampoBet 3. division































