Danmarksserien -Tidl. Ipswich-dansker har forladt Frimann og co: Skifter til Værebro
2023-01-20 13:00:02
Foto: FA 2000

Tidl. Ipswich-dansker har forladt Frimann og co: Skifter til Værebro

Victor Guldbrandsen, der tidligere har været i Ipswich, oplyser til bold.dk, at han fremover skal spille for VB 1968 i Danmarksserien. Han har senest spillet for HIK i 2. division.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

25-årige Victor Guldbrandsen kan skrive både divisionskampe og et ophold i Ipswich som helt ung på CV'et, men nu venter der et nyt kapitel i fodboldkarrieren. 

Guldbrandsen, der både kan spille stopper og på den centrale midtbane, oplyser nemlig til bold.dk, at han fremover skal tørne ud for VB 1968 (Værebro Boldklub). 

Klubben har de tidligere Superliga-spillere Adnan Mohammad, Martin Albrechtsen, André Riel og Stephan Andersen i truppen. 

Han har senest spillet for HIK, der har Per Frimann som sportschef.

- Jeg valgte at stoppe i sommer, da jeg er begyndt at studere og ville fokusere på det. Jeg trænede med en ven, som fik mig med til noget træning med en træner fra VB (Værebro Boldklub, red.), som fik mig i god form og lysten igen, og så passer det godt med uddannelsen, så alt kan fungere godt, oplyser Victor Guldbrandsen til bold.dk.

I foråret skal den nu tidligere divisionsspiller hjælpe Danmarksserie-holdet for at overleve i rækken. Værebro Boldklub er nummer syv ud af otte hold i kvalifikationspulje 2. 

Guldbrandsen nåede at spille ni kampe for HIK.

Den alsidige spiller har også udover HIK og Ipswich også en fortid i Lyngby, HB Køge, Brønshøj, Avarta, FC Roskilde og FA 2000. 

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce