Vejle Boldklub tager hul på vinterens træningslejr søndag, men ikke alle mand rejser med til varmere himmelstrøg.
Lørdag aften har VB offentliggjort truppen, der flyver til Cypern, og her skal man kigge langt efter seks spillere.
Det gælder Amin Chiakha, Luka Hujber, Anders Sønderskov, Alexi Pitu samt Damian van Bruggen og Lundrim Hetemi.
De to sidstnævnte, Van Bruggen og Hetemi, bliver hjemme og fortsætter deres genoptræning, men de fire andres fravær skyldes, at deres Vejle-tid meget vel kan synge på sidste vers.
Luka Hujber, Anders Sønderskov og Alexi Pitu skal efter planen videre og undersøger derfor muligheder i andre klubber.
Når det kommer til Chiakha, hvor lejeaftalen med FC København ellers som udgangspunkt løber frem til sommer, så bliver han hjemme, fordi der sker ting og sager omkring den 19-årige landsholdsspiller fra Algeriet.
Artiklen fortsætter efter billedet

Som Bold hører det, er der tilpas meget aktivitet omkring Chiakha til, at han bliver hjemme og er klar til at rykke, hvis det bliver aktuelt.
Rennes er tidligere blevet meldt interesseret i den unge angriber, som FCK har mulighed for at kalde tilbage denne vinter og dermed potentielt sælge.
I Superligaen har Amin Chiakha scoret to mål på små 1.000 minutter i efteråret, mens det i Oddset Pokalen blev til fire træffere på sammenlagt 123 minutter mod Skanderborg og Holbæk.
FC København har kontrakt med frontløberen til 2029.
Vejle-truppen til træningslejren
Abdoulaye Camara
Anders K. Jacobsen
Andrew Hjulsager
Bismark Edjeodji
Christian Gammelgaard
Christian Sørensen
Giorgi Tabatadze
Gustav Knudsen
Igor Vekić
Jelle Duin
Jonathan Amon
Lasse Flø
Lasse Nielsen
Mads Enggård
Mike Vestergård
Mikkel Duelund
Sander Ravn
Stefan Velkov
Thomas Gundelund
Tobias Bach
Tobias Haahr
Tobias Lauritsen
Valdemar Lund
Wahid Faghir
Anton Klaster (U19)
Eman Subašić (U19)
Hjalte Gitz (U19)
Max Jensen (U19)
Nicolas Gammelgaard (U19)
Thorbjørn Pløger (U19)
Tobias Lykkebak (U19)
Benjamin Nicolaisen (U17)
Ledelse og stab
Mikkel Hemmersam
Claus Nørgaard
Steffen Kielstrup
Morten Bisgaard
Marcin Kovalczyk
Asger Pedersen
Vlad Ioniță
Patrick Christiansen
Karri Ellonen
Joachim Kvejborg
Alexander Karlborg
Jakob Bro


Vejle Boldklub
3F Superliga

































