Vejle Boldklub har sikret sig en vigtig underskrift frem mod den næste Superliga-sæson.
Klubben oplyser, at keeper Igor Vekic har skrevet under på en ny kontrakt, der løber frem til sommeren 2027.
- Det er veldokumenteret, at hvis man som klub vil overleve i 3F Superligaen, så kræver det en målmand, der har mange redninger, men det kræver i særdeleshed en målmand, der har pointgivende redninger.
- Det har vi i Vekic. Jeg skal bare tænke på kampen i Aalborg mod AaB, hvor Vekic præsterer - i min optik - årets redning i 3F Superligaen, lyder det fra sportsdirektør i Vejle Boldklub, Mikkel Hemmersam, til klubbens hjemmeside.
Igor Vekic spillede 31 ud af 32 kampe i den netop afsluttede Superliga-sæson.
Artiklen fortsætter efter billedet

Men det er ikke den eneste underskrift, som klubben har sikret sig - også målmandstræner Kaj Stefansen har skrevet under på en ny aftale.
Kaj Stefansens kontrakt løber også frem til sommeren 2027.
- Kaj Stefansen er en utrolig dygtig målmandstræner, en god personlighed og en mand, der arbejder både på kort sigt med resultater og et længere perspektiv på målmandens udvikling. Det er kvaliteter, vi ønsker at have i vores nye træner-setup i VB Parken, lyder det fra Mikkel Hemmersam.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Vejle Boldklub
3F Superliga



































