20. september 2024.
Det er ved at være længe siden, at Vendsyssel FF har haft gang i sejrssangen, da nordjyderne er endt i en forfærdelig periode.
I de seneste fire kampe er det blot blevet til et enkelt point, mens at man også fik tæsk af Brøndby IF i pokalen.
Men nu skal Vendsyssel have vendt den nordjyske skude.
Bo Zinck er ikke længere cheftræner, da han er blevet afløst af Mads Kristensen, som er kommet til fra Lyngby Boldklub.
Anfører Lucas Jensen glæder sig over, hvordan den første uge i det nye Vendsyssel har været.
- Det går godt, og der er gang i den. Vi har jo lige fået en ny træner her i ugen, så der har selvfølgelig været en masse nye ting, som Mads er kommet med.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det frigiver også altid en masse ny energi. Så det har været en god uge med knald på.
- Mads er kommet ind med sine ting og ideer og har været ret tydelig i, hvad han her på den korte bane gerne vil have os til.
- Vi har jo en kamp på lørdag, så vi har haft meget fokus på, hvordan vi forbereder os bedst muligt til den, siger Lucas Jensen til Bold.
Fyring af Bo Zinck
Det så ellers godt ud i starten af sæsonen, men gassen gik af ballonen i Vendsyssel.
Bo Zinck blev derfor fyret den 29. september.
- Det er jo en del af gamet, når resultaterne ikke går. Så er der selvfølgelig en pil, der peger på os alle sammen, og det gælder også på træneren.
- Det var selvfølgelig ikke fedt, men det er også et udtryk for, at vi ikke i tilstrækkelig grad lykkedes med det, som vi vil.
- I for mange af kampene har vi ikke gjort os tilstrækkeligt fortjent til at vinde kampene. Det har været for svingende.

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Det vil Lucas Jensen nu have lavet om på.
- Det er vores forbandede pligt at blive ved med at knokle stenhårdt for at få det vendt her. Uanset hvem som er træner, arbejder vi hårdt for at forbedre os hver dag.
Men der er kommet en ny tro på tingene i Nordjylland efter tilgangen af Mads Kristensen.
- Det har været et rigtig positivt indtryk. Han er kommet ind med en masse god energi, og det smitter selvfølgelig af på truppen, så det har været super positivt.

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
En stor tro
Nu skal der ske noget nyt i Vendsyssel FF.
Der skal en sejr i hus, når HB Køge kommer på besøg.
Her slår Lucas Jensen fast, at det store potentiale i Vendsyssel skal forløses.
- Det er selvfølgelig klart, at det er hårdt, når præstationerne og resultaterne ikke er gået i den retning, som vi havde håbet på.
- Men vi har stadig en stor tro på hinanden. Vi har ambitioner om at ligge højere, og vi har stadig stor tro på de kvaliteter, vi har.
- Alle kampe i den her række er svære, så vi skal ud og levere på 100 procent, hvis vi skal have tre point.
Kommer man til at se noget nyt fra jer, selv om I kun har haft kort tid med Mads Kristensen?
- Det må du vente med at se til på lørdag, griner Lucas Jensen.
Det er lørdag klokken 15:00, at Vendsyssel tager imod HB Køge hjemme på eget græs.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Vendsyssel FF
Betinia Liga



































