Lucas Jensen har været en af profilerne i NordicBet Liga-klubben Vendsyssel FF, og nu fortsætter han i klubben.
Klubben skriver i en pressemeddelelse, at Jensen har sat sin signatur på en ny kontrakt med klubben for de næste to år.
Sportschef Søren Henriksen mener, at han er en kulturbærer for klubben.
- Lucas betyder rigtig meget for Vendsyssel FF både på og udenfor banen. Han har store kvaliteter inde på banen og har været en stor del af den fine sæson, vi netop har spillet færdigt.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Udenfor banen er han også enorm vigtig og har stor andel i den ”nye” og gode kultur vi er ved at få bygget op i klubben. Jeg er derfor meget glad for, at det nu er på plads med en forlængelse, siger sportschef Søren Henriksen.
28-årige Jensen står noteret for 119 kampe med 16 mål og 16 oplæg til følge i Vendsyssel-trøjen.
Kantspilleren har en fortid i blandt andet Viborg FF.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Vendsyssel FF
Betinia Liga



































