Hellas Verona FC har onsdag annonceret, at Serie A-klubben er blevet enig med holdet anfører, Miguel Veloso, om at fortsætte samarbejdet frem til næste sommer.
Det oplyser klubben på sin hjemmeside.
Kontraktforlængelsen betyder, at den 35-årige portugiser bliver i klubben i næste sæson, hvilket vil være hans fjerde sæson med Verona.
Veloso har i alt spillet 77 kampe for Verona.
I indeværende sæson er det blevet til 20 kampe og fire assists. Portugiseren kom til klubben fra Genoa i 2019.
Verona indtager tiendepladsen i Serie A. Næste opgave er mandag mod Atalanta.


Verona
Serie A
































