Viborg FF arbejder på højtryk på at få tilføjet en offensiv forstærkning til truppen.
Det fortæller klubbens sportschef Mads Agesen til Bold.
- Vi arbejder på den sidste eventuelle tilføjelse til en stærk trup. Det håber vi på går i orden i løbet af dagen.
Hvilken spiller er der tale om?
- Det er en offensiv spiller.
Er du optimistisk omkring, at du kommer i mål med det?
Artiklen fortsætter efter billedet

Ja, det er godt undervejs, så det er jeg rimelig optimistisk omkring.
Bold kunne tidligere fortælle, at Viborg FF var interesseret i Branns Mads Kristian Hansen, og at man derfor havde budt på den danske kantspiller.
Men det er ikke en handel, som kommer til at ske på deadline day, da forhandlingerne ifølge Bolds oplysninger nu er døde.
Mads Agesen fortæller også, at Mads Hansen heller ikke er aktuel for Viborg FF i det her vindue.
Udover at nærme sig en offensiv forstærkning, arbejder Mads Agensen også på at få sendt en af klubbens unge spillere på et lejeophold.
- Der skal vi lige have det sidste på plads, fortæller sportschefen uden at ville kommentere på konkrete navne.
Viborg FF har i vinterens transfervindue hentet Osman Addo i B.93, mens man har solgt Jakob Vester til Sandefjord.

Make VM Great Again: Så er vi i gang!
Drømmeklubben | Afsnit 2De første VM-kampe er blevet spillet, og Drømmeklubben vender hele molevitten med flere nye favoritter i blandt.
Læs mere

Viborg FF
3F Superliga


































