Viborg FF har kun vundet to udekampe i indeværende sæson, men de seks point er alle kommet i Odense.
Inden fredagens opgør på Fyn var Viborg også Superligaens dårligste hold på udebane, men den statistik fik de lavet om på med 3-1-sejren i Odense.
Det ville derfor være en god aftale for Viborg, hvis de kunne spille alle deres udekampe på Nature Energy Park i Odense, fortæller Viborg-træner Jakob Poulsen.
- Ja, det vil gøre pointhøsten noget større i hvert fald, som tingene ser ud lige nu, smågriner han, inden han uddyber lidt mere seriøst:
- Det var dejligt at vinde på udebane igen, og vi præsterer bare en rigtig fin kamp.
Artiklen fortsætter efter billedet

Der var ellers god grund til at grine og smile i Viborg-lejren, da fredagens gæster kom fra baghjul og afgjorde kampen i de sidste ti minutter. Det lignede ellers et nyt nederlag til Poulsens drenge, da OB's Nicholas Mickelson sparkede fynboerne i front efter et kvarters spil.
Tilfreds med modsvar
Den føring stod dog ikke engang i ti minutter, før Nicolas Burgy dukkede op ved et hjørnespark og headede udligningen i kassen.
Det modsvar var Jakob Poulsen specielt glad for, da gæsterne kontrollerede kampen, efter de kom bagud.
- Vi får selvfølgelig en dårlig start, og vi kommer bagud på et mål, som også er godt sparket ind. Men jeg er meget tilfreds med den måde, vi kommer tilbage på, og vi sætter os på kampen efter, vi kommer bagud. Vi tør at spille, og mere eller mindre det hele lykkes for os i dag.
Viborg FF rykker med fredagens sejr op på syvendepladsen med 30 point, men Randers, der er nummer otte, har en kamp i hånden.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Viborg FF
3F Superliga

































