Viborg har travlt med nyheder onsdag aften.
Først har klubben præsenteret en ny trøje til næste sæson, og nu har Jacob Friis fået en ny kontrakt.
Den nye aftale løber først ud i sommeren 2026, og sportschef Mads Agesen fortæller, at det har været en prioritet at forlænge med cheftræneren.
- Der er ingen tvivl om, at vi er meget glade for Jacob både som cheftræner og som menneske, og det har været en klar prioritet for os at forlænge med ham. Det har været imponerende, hvordan han er kommet ind i noget, der fungerede godt, og bare gjort det endnu bedre.
- Resultaterne taler for sig selv, og mindst ligeså vigtigt, søger han konstant forbedringer og udvikling i præstationerne på holdet og hos den enkelte spiller, og vi mener, at Friis og VFF er et perfekt match. Vi er meget glade for, at han også ser sin fremtid her i Viborg, siger sportschef Mads Agesen til klubbens hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

46-årige Jacob Friis kom til Viborg i starten af april 2022, da han overtog posten efter Lars Friis, der var blevet ansat af AaB.
Tidligere har Jacob Friis været træner for netop AaB, men han stoppede i 2020, efter at hans datter blev syg.
Jacob Friis var i sin første sæson med til at vinde Europa-playoff med Viborg, mens han i den seneste har været med til at få Viborg op på en imponerende fjerdeplads.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Viborg FF
3F Superliga



































