Brøndby leverede søndag et voldsomt comeback mod FC Midtjylland.
Efter en forfærdelig første halvleg var mandskabet bagud 0-2, men i anden halvleg vågnede mandskabet og vendte det hele på hovedet og vandt 3-2.
Luis Binks endte som den helt store helt med scoringen til 3-2, der sender Brøndby op på fjerdepladsen.
Netop fjerdepladsen betyder, at Brøndby skal spille derby mod FCK om en plads i Conference League.
Her er Bolds fem fokuspunkter fra opgøret:
Nedtur for FCM
Spiller fra hjemmeholdet i fokus
Artiklen fortsætter efter billedet

FC Midtjylland var på vej mod en sikker sejr, men kollapsede fuldstændig til sidst.
Jonas Lössl havde fået chancen i FCM-buret, og veteranen var en smule medskyldig i nederlaget. I hvert fald så han ikke for heldig ud, da Brøndby udlignede til 2-2.
Nøglen til sejr
Spiller fra udeholdet i fokus
Mayckel Lahdo. Hvorfor fik han ikke lov at starte? Han var med til at vende 0-2 til 3-2 for Brøndby mod slutningen af opgøret, hvor Brøndby for alvor vågnede op.
Hans hurtige fødder og gode overblik var en af forklaringerne på, at Brøndby kom ind i kampen og sikrede en kamp mod FCK om pladsen i Europa.
Han bør starte torsdag på Brøndby Stadion mod FC
Simsir må nøjes
Statistik i fokus
Aral Simsir kunne søndag slå rekord for flest oplæg i en sæson.
Inden søndagens kamp delte Simsir tronen med Ruben Bagger og Anders Due, der også tidligere har prøvet at lave 15 oplæg i en sæson.
Simsir startede ude og endte ikke med at notere sig for nogen assist søndag, da han kom ind. Derfor må Simsir altså nøjes med at dele rekorden.
Den gule trøje forpligter
Fans i fokus
Der var både pyro og tifo fra Brøndby-fansene, og efter to FCM-scoringer blev der sunget "trøjen forpligter".
Efter pausen vågnede Brøndby-spillerne op, og det kan være, at fansenes budskab hjalp dem. I hvert fald var præstationen i første halvleg meget skidt, mens det efter pausen blev meget bedre.
Cooper får en chance til
Træner i fokus
Det lignede en gigantisk deroute igen for Steve Cooper. Nede 0-2 og med 24 minutter tilbage.
Men Brøndby gav Steve Cooper en livline med tre scoringer. Og nu er der en redningsplanke til torsdag, hvor det nu skal afgøres om det bliver Brøndby eller FCK, der skal spille i Conference League-kvalifikationen.
Det var blot Steve Coopers tredje sejr i 17 kampe, men en ekstrem vigtig en af slagsen.
Brøndbys ambition er Europa. Den kan stadig indfries.
Men torsdag skal Brøndby starte i et helt andet gear end tilfældet var mod FCM.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere


FC Midtjylland
Brøndby IF
3F Superliga



































