Krisen kradser gevaldigt i Vitesse, og nu tager cheftræneren konsekvensen.
Efter endnu et nederlag lørdag aften til Heerenveen afleverede Phillip Cocu nemlig sin opsigelse.
Det oplyser Vitesse på klubbens hjemmeside.
- Lige efter kampen mod Heerenveen informerede Phillip Cocu spillerne og mig, at han ville sige op.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi takker Philip for den her periode og ønsker ham held og lykke i sin videre karriere, siger Benjamin Schmedes, der er teknisk direktør, til klubbens hjemmeside.
Cocu nåede kun at være i den hollandske klub i lidt over et år, hvor han kom til i september 2022.
Vitesse ligger sidst i Æresdivisionen med otte point efter 12 kampe.

Vitesse
Æresdivisionen


































