Det er efterhånden en del år siden, at Alexander Büttner var at finde i Manchester United.
Siden skiftet væk fra Old Trafford tilbage i 2014 har Büttner været forbi Dynamo Moskva, Anderlecht, Vitesse, New England Revolution, Waalwijk og De Graafschap.
Og nu er han igen tilbage i Vitesse.
For den 35-årige hollænder er netop blevet præsenteret i klubben.
Det er tredje gang, Büttner får muligheden for at repræsentere Vitesse, men skiftet fra De Graafschap er en smule kontroversielt.
For de to klubber er rivaler, men det betyder ikke det store for Büttner, der er glad for at være tilbage.
- Jeg fik min professionelle debut hos Vitesse. Efter en stor karriere, med pokaltriumfen i 2017 som højdepunktet, er det fantastisk at være tilbage.
- Jeg håber, at jeg kan være af værdi til holdet, og jeg kan ikke vente med at komme på banen. Vitesses historie gjorde mig opsat på et skifte, og jeg kender selvfølgelig klubben godt.
- Min bånd til John van den Brom (Vitesses cheftræner, red.) var også vigtigt for mit skifte. Jeg har altid fulgt klubben tæt, og det er meget specielt for at være tilbage i den sort/gule-trøje, udtaler Büttner til Vitesses hjemmeside.
Büttner står tidligere noteret for 196 kampe for Vitesse.

Vitesse
Æresdivisionen

































