Watford polstrer midtbanen med den tidligere Leicester-spiller Nampalys Mendy.
Det oplyser Championship-klubben torsdag på sin hjemmeside.
- Mendy passer perfekt til den type erfarne midtbanespiller med lederevner, vi har ledt efter.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi er meget glade for at have hentet ham. Han har erfaring fra engelsk fodbold med Leicester, hvor han blev hentet ind som erstatning for N'Golo Kanté.
- Mendy er god til at erobre bolden, han har en stærk spilintelligens, spiller aggressivt uden bolden og er en leder på banen – spillerne følger ham, siger sportsdirektør Gian Luca Nani til klubbens hjemmeside.
Den 33-årige senegaleser ankommer på en fri transfer, efter han tidligere på sommeren havde kontraktudløb med Lens.

Watford
Championship




































