West Bromwich formåede ikke at rykke op i Premier League i denne sæson, i stedet måtte man tage til takke med en tiendeplads i Championship.
Nu er forberedelserne til den kommende sæson allerede så småt gået i gang, derfor har klubben tirsdag oplyst, at tre spillere forlader klubben til sommer.
Målmandsprofilen Sam Johnstone forlader West Bromwich, da hans kontrakt udløber efter sæsonen. Englænderen kom til klubben i sommeren 2018, han har siden spillet 167 kampe for klubben.
Artiklen fortsætter efter billedet

Også Andy Carroll forlader klubben efter et kort ophold siden i vinter. Angriberen nåede at få 15 kampe, hvor det blev til tre scoringer.
Midtbanespilleren Romaine Sawyers har også fået den kedelige besked, at hans kontrakt ikke vil blive forlænget. Sawyers kom til klubben i oktober 2019, han nåede at spille 64 kampe for klubben.

West Bromwich
Championship

































